NyhederArtiklerLøb/eventsBillederProfilerDebatGæstebogOrganisationAR-Cup
Velkommen til AdventureRacing Denmark - Søndag den 24. juni 2018

Tilbage til events

Brugerlogin

Brugernavn

Kodeord

Ny bruger | Login >

Tirsdag den 16. september 2008

Greenland Adventure Race 2008 med op og ned ture.
GAR er i sin enkelthed et 5 dages etape adventure race i syd Grønland for 2 mands hold. Disciplinerne er bla. cykling, løb, rappelling og kajak. Team Utrolig består af en samling gamle venner og cykelkammerater, der nyder at udfordre os selv i multisporten Adventure Race. Holdet på denne tur var: Steen Hinnum og Michael Lee som Team Sydkysten og Tommy Würtz og Martin Ottesen som Team Utrolig. Sydkysten fordi vi ikke skulle hedde Team Utrolig 1 og 2.

Af Martin Ottesen (profil)
www.Team-Utrolig.dk

Løbet på Grønland havde vi i gennem 2 år snakket, trænet og forberedt os på, så vi var ved godt mod da vi landet i Nasasuraq lufthavn. Vores cykler havde vi sendt af sted i forvejen med PostDanmark. Vi var lidt spændte på om de nu også var nået frem i hel tilstand. Det var de heldigvis kunne vi konstatere efter lidt problemer med at få dem udlevert fra det lokale posthus. Vi havde booket nogle overnatninger på det lokale vandrehjem inden løbs start, så vi kunne vænne os til tidsforskellen (4 timer) og se os lidt omkring. Vi tog bla. på en 6 ½ times vandre/klatre tur for at mærke hvordan det ville være at komme rundt i terrænet. Lad mig sige det med det samme…. Det er utrolig hårdt at bevæge sig rundt på klipper. Vade i mos og små buske til knæene og med en konstant chance for våde fødder i de utallige små vandløb og søer. Men det var godt at få testet teknikken og fodtøjet.

 Dagen før løbet flyttede vi fra vandrehjemmet ned på hotellet hvor alle deltagere og crew skulle bo de to første dage af løbet. Vi fik udleveret vores grej. bla. en Anna Life Pack (sikkerhedspakke), som skulle medbringes under hele løbet de næste 5 dage, bestående af spaceblanket, nødraketter, signalflag, fløjte og forbindings grej. Hver aften under hele løbet var der briefing om næste dags etape, vejret og kort på ruten blev udleveret. Første etapen var en kort cykeltur, løb/klatring ud til indlandsisen. En tur op på isen, et stykke ind og retur. Løb frem til et fjeld der skulle rapelles ned af. Tilbage til byen og op på en lille knold hvor posten var placeret. Denne, i grønlands målestok, lille knold er højre end himmelbjerget i Danmark! Første etape…. og vi syntes allerede at det så hårdt ud!!!

 På startstregen næste dag havde vi aftalt at udnytte den fordel, vi havde som cykelryttere på de ca. 5 km asfalt, til at skabe os et forspring til de lokale grønlændere, som vi godt vidste, at vi ikke ville kunne følge, når det begyndte at gå op ad. Planen lykkedes, og vi fik et godt hul inden første stigning. Vi blev som ventet indhentet men kunne følge med de forreste frem til indlandsisen. Ikke langt inde på isen begyndte Tommys Steigeisen (ispigge) at falde af hans sko og som Bambi på glatis med en isøkse i hver hånd tabte vi rigtig mange minutter til de forreste. Resten af turen forløb godt, og efter en sjov rappelling kom vi godt i mål. Vi som 3’er og Sydkysten som 4’er med 1 min. mellem os kun et kvarter efter de to hurtigste hold.

 2. etape bestod af en cykeltur og en løbe tur med indlagt skydekonkurrence midtvejs. Ruten var rundt om en fjord, på veje der vel bedst kan betegnes som et traktor spor, frem til Sillisit, et lille fåreholdersted, hvor vi skulle overnatte i telte. Både på 1. og 2. etape skulle vi havde krydset en fossende smeltevands flod, men strømmen i floden var så stærk at det ikke ville være forsvarligt at sende os igennem. Derfor blev vi sejlet et lille stykke frem på ruten inden starten gik. Igen kunne vi som tidligere cykelryttere køre hurtigere end de andre hold og skabe os et forspring inden løbeturen. Desværre kørte vi for langt og overså en lille bro, vi skulle havde benyttet for at krydse en elv. Vi besluttet at løbe igennem elven med cyklerne på nakken og fortsætte på den anden side. Det var en temmelig kold fornøjelse selv om det var en kort tur. Vores lille fejltrin kostede, og vi blev igen indhentet af hold bagfra. Under hele turen måtte vi passe på ikke at køre ind i et af de utallige får, som løb omkring på vejen. Da vi skiftede til løbe turen havde vi igen lagt afstand og humøret var højt. Fremme ved skydningen var vi igen blevet overhalet af et lokalt hold, der havde taget en genvej. Vi besluttede derfor, at vi ville forsøge at holde os til dem resten af dagen og på de kommende etaper. At det var rigtig lokale folk blev vi klar over, da vi senere fik fortalt at den hund der gøede ved det nærliggende fåreholdersted tilhører en af løberne, og at markerne var hans! Da vi var helt sikre på den resterende vej, satte vi tempoet op og løb fra grønlænderne. For på næsten flad vej var vi hurtigst, og vi vandt etapen. Vi lå nu på 2. pladser og Sydkysten på 4. På skydningen havde vi også vundet tid, og vi var nu 41 min. foran Sydkysten og 1 min. fra 1. pladsen. 3 min. skilte 1.,2. og 3. pladsen. Om aftenen, inde i et lille hus, hyggede alle løbere sig i varmen, inden vi skulle ud i de kolde telte. Der blev joket lidt om næste dags etape men alle vidste, at den bliver rigtig hård. 43 km. i fugleflugt over 3 bjergpas i uvejsomt terræn svarende til mellem 50 og 55 km. løb. Hård med friske ben, uhyggelig med de to etaper vi allerede havde siddende i benene.

 Næste morgen var der lidt stille inden start, og stemningen var trykket. Heldigvis var vejret med os og solen kiggede frem. Som aftalt forsøgte vi at følge det lokale hold fra dagen i forvejen, og det gik rigtigt godt lige efter starten var gået. Vi rykkede hurtigt fra de andre konkurrenter. Som lyn fra en klar himmel og uden forvarsel mistede jeg alt energien i kroppen, og vi måtte ned og gå. Det lokale hold fortsatte og snart kunne vi ikke se dem mere. Jeg spiste nogle energibarer og drak mere vand i håb om at få gang i ”systemet”. Vi små løb og gik, men jeg havde totalt udsolgt. Bedre blev det ikke, da vi opdagede, at vi var gået forkert og kommet alt for langt ned af et bjerg og måtte gå op igen for at komme til den passage, vi skulle havde været igennem. Jeg kæmpede virkelig for at komme frem, og humøret dalede yderligere, da vi så at 4 hold havde passeret os og forsvandt i horisonten. For at det ikke skulle være løgn, begyndte det at blive tåget og lidt efter kom regnen. Helt mast og meget våd nåede vi målet i Narsaq, hvor vi fik serveret rygende varm sælsuppe. Vi røg ned på en 4. plads, mens Sydkysten avancerede til 3. Der var nu kun 6 min. mellem vores to hold. 1. og 2. pladsen tog næsten 2 timer på os på denne etape. Den helt store forskel på danske og grønlandske hold er, at de kan løbe ned ad i meget højt tempo. Vi dansker holder igen og er forsigtigt da vi ikke behersker samme teknik. Trods vores langsommere tempo ned ad, er det alligevel mere hårdt for os!

Fra dagens målsted i Narsaq blev vi igen transporteret i båd til næste dags startssted i Qaqortoq. Vi, der kom langvejsfra, overnattede på gulvet i et klasselokale mens de lokale tog hjem og sov. Jeg forsøgte at spise så meget som muligt for at få energi tilbage i kroppen igen, inden starten på 4. etape.

 Der var lagt op til fest i gaden i Qaqortoq, der bla. er kendt for sin prinsesse bakke, som virkelig er stejl. Friske hold kunne deltage i dagens etape og dyste mod de nu temmelig trætte hold. At kalde 4. etape for et rent mountainbike løb fra arrangørens side var en fejl, og desværre gik det ud over alle der stillede til start i cykelsko. En hel del af ruten var i så uvejsomt terræn, at vi måtte bære cyklerne på nakken. Glatte klipper og cykelsko er ikke en god kombination, og jeg måtte også en tur i jorden da benene forsvandt under mig. Faktisk var jeg rigtig godt gal i hovedet over at skulle gå med min cykel i stedet for, som forventet, at cykle på den, at da vi også får 3 punkteringer og en knækket kæde, blev det hele lige meget og den etape sejr og genvinding af tid, som vi på forhånd havde forventet, udeblev. At jeg ikke var den eneste, som var gal, viste Tommy ved at lave en ægte Bjarne Ris og smide sin cykel lang væk fra sig ved 3. punktering. Desværre for os vandt Sydkysten igen 10 min fra os og havde 16 min. før sidste etape. Stillingen i toppen var uændret blandt de fire første hold. Kun 3 min. skilte 1. og 2. pladsen.

 I løbet af natten blæste det så meget op at næste dags kajak etape til Hvalsø kirkeruin desværre måtte aflyses. Vi havde virkelig glædet os til at få lov at sejle kajak på Grønland, så skuffelsen var stor. Bedre blev det ikke, da plan B for dagens etape blev præcenteret. 25 km. terræn løb igen i fugleflugt. AV. Vi var alle småskadet i fødderne, anklerne og knæene, men af sted kom vi. Den meget kraftige blæst gjorde, at det var hårdt og koldt at komme frem. De fire førende hold lagde sig i spidsen og forsøgte at ryste hinanden af. Faktisk var vi så fokuseret på hinanden, at vi kom til at løbe en stor omvej, og flere lokale hold overhalede os indenom. Efter ca. halvdelen af etapen indså Tommy og jeg, at vi ikke kunne sætte Sydkysten af og vinde de 16 minutter vi manglede for at tage 3. pladsen fra dem, og vi valgte derfor at gå i mål for at spare mine nu meget ødelagte ankler. Hånd i hånd løb vi alle fire over målstregen. Vi sluttede på 3. og 4. pladsen og var rigtig godt tilfredse med vores indsats.

  Om eftermiddagen var der præmie overrækkelse på borgmester kontoret, og om aftenen var der fest for løbere, crew og alle, som havde haft noget med løbet at gøre og vi fik lært at feste på grønlandsk. Den efterfølgende dag fik vi lov til at sejle en tur i kajak sammen med et par lokale gutter, der også var med i løbet, så vi fik vore store ønske opfyldt. Og for at det ikke skulle være løgn havde en pukkelhval besluttet sig for at være i fjorden netop som vi sejlede ud, samtidig med at 4 store havørne kredsede over vore hoveder. Et lokalt ægtepar inviterede os hjem til aftensmad, og vi fik smagt nogle flere grønlandske specialiteter. Hvalhud (Mattak), tørret fisk (Ammassat), rensdyr bøffer og sluttende af med grønlandsk kaffe inc. historien om kaffen. Fuld bonus for alle pengene.

 Hjemme igen kan jeg kun tilslutte mig koret af folk, som syntes, at Grønland er virkelig et fantastisk land. GAR er et super løb, som med små justeringer kan bliver til et virkelig fantastisk løb, og jeg kan kun anbefale løbet til andre. At stå på en bjerg top, hvor man ved egen kraft er kommet op og kigge ud over landskabet er en helt fantastisk følelse. At komme ud i det helt vilde natur og mærke at man kun er en meget lille brik i den store verden giver stof til eftertanke, når man er hjemme igen.

Læs mere om løbet på www.gar.gl 

Udviklet af Peritus IT - © Copyright 2006